Racespecifik Avlsstrategi (RAS) for Engelsk og fransk Bulldog
Dette er den efterfølgende udganve af Racespecifik Avlsstrategi (RAS) for engelsk eller fransk Bulldog i Danmark. Vores håb er, at både nuværende og kommende opdrættere vil tage dette materiale til sig og bruge det aktivt i deres avlsarbejde. RAS er udformet som en handlingsplan, der dækker racens historie, population, mentalitet, sundhed og eksteriør. Strategien er også nyttig for alle bulldog-ejere – både dem, der allerede ejer en bulldog, og dem, der overvejer at få en.
Bulldog Klubbens bestyrelse og Sundhedsudvalg har sat dette arbejde i gang igen med det klare mål at øge bevidstheden om ansvarligt avlsarbejde for racen. Vi ønsker, at opdrættere arbejder sammen mod et fælles mål: at fremme opdræt af fysisk og mentalt sunde engelske bulldogs. Målet er at opdrætte funktionsdygtige bulldogs i overensstemmelse med FCI-standarden og med et typisk temperament for racen – bulldogs, som kan leve lange og lykkelige liv til glæde for både ejere og hundene selv.
RAS er baseret på frivillighed, men det fungerer som et vigtigt værktøj og en rettesnor for opdrættere og hanhundeejere. DBulldoggen er blevet mere populær gennem årene, men racerne er også omgærdet af mange myter. Med mange nye opdrættere er det vigtigt, at klubben har en avlsstrategi, som giver vejledning og retningslinjer. RAS-dokumentet indeholder anbefalinger og information om indsatsområder, som opdrættere og hanhundeejere bør følge.
Med venlig hilsen
Sundhedsudvalget