CDDY chondrodystrofi (12-FGF4RG)
IVDD-CDDY: Hvad er det, og hvorfor er det vigtigt
Der er flere, der begynder at interessere sig for IVDD-CDDY hos racen Fransk Bulldog, efter at DNA-testen blev tilgængelig for nogle år siden, men mange ved ikke præcis, hvad det er. Fransk Bulldog-klubben i Finland i Danmark opfordrer sine medlemmer til at teste og registrere CDDY-resultatet på klubbens hjemmeside. CDDY er ikke udbredt hos Engelsk Bulldog, derfor har de meget mindre prolaps sammenlignet med Fransk Bulldog. Der er lavet flere aktuelle studier om CDDY, IVDD og CDPA gennem årene, men de fleste publikationer, der findes tilgængelige, er hovedsageligt på engelsk. I mangel af dansksproget information er denne tekst udarbejdet.
Dette skriv er et kort oversat referat fra et direkte interview mellem Embark vet og Dr. Danika Bannasch PHD fra 10.05.2022 (link nederst). Der nævnes flere aktuelle studier om CDDY og CDPA.
Følgende fem punkter er et kort referat. Efter punkt 5 står et mere detaljeret referat.
1. Kort introduktion om hvad CDDY/CDPA er.
CDDY står for chondrodystrofi (12-FGF4RG). Chondro relaterer til brusk/knogle, og dystrofi betyder vævsdegeneration. CDPA står for chondrodysplasi (18-FGF4RG), som mere specifikt påvirker knoglens længde.
2. Hvad er IVDD.
IVDD står for intervertebral disc disease (intervertebral disk sygdom). Den intervertebrale disk er puden mellem rygsøjlens hvirvler, og hunde har 27 af disse (ikke inkluderet halen). De har en membran som skal og normalt er indholdet flydende i midten.
Disse skal affjedre og dæmpe ved alle former for belastning og bevægelse samt sikre, at ryghvirvlerne ikke gnider mod hinanden. Når disse skiver degenererer, mister de væskeindholdet og bliver porøse/mineraliserede og bruskagtige. De mister egenskaben til at affjedre og dæmpe og bliver i stedet stive og har lettere ved at bule og få ruptur/prolaps ved belastning.
Til venstre er et billede af en normal skive med mørk farve, der repræsenterer væskeindholdet.
Til højre er skiven fra en 2-årig hund med CDDY. Der er væsketab og tab af fleksibilitet ved CDDY, og normalt væskeindhold vil blive erstattet med porøst/mineraliseret bruskvæv/forkalkning.
Når indholdet af skiven er blevet solidificeret på denne måde i en eller flere skiver, har hunden IVDD (intervertebral skivesygdom). Når en hund får prolaps, kaldes det for IVH (intervertebral disc herniation, intervertebral skiveprolaps), men mange bruger fejlagtigt IVDD om prolaps/IVH.
3. Hvordan ved man, at CDDY påvirker prolapsrisiko.
Ved at kortlægge tilfælde af diskusprolaps opererede hunde og indsamle data om hvert enkelt individ, var det muligt at kortlægge risikofaktorer for prolapsoperation for CDDY-hunde og normale hunde. Denne kortlægning er KUN for risiko i forhold til operation for CDDY-prolaps, da kun data fra opererede hunde er brugt. Medicinsk behandlede CDDY-prolapser er IKKE medtaget i disse tal.
Ud fra dette fandt de ud af, at CDDY udtrykker sig i dominant form og reducerer gennemsnitsalderen for, hvornår prolaps-tilfældene opstår i livet. Da det fungerer i dominant form, vil selv hunde med kun 1 kopi have overudtryk af genets funktion på det forkerte tidspunkt i udviklingen og frigive for meget protein. Har de 2 kopier, frigives der dobbelt så meget af proteinet. 2 kopier giver derfor højere antal mineraliserede diske end 1 kopi.
Det er derfor ikke som et "almindeligt" recessivt udtrykt gen, som kræver 2 kopier for at give sygdom, hvor 1 kopi kun er bærer men sygdomsfri. På grund af dette er ingen det, man typisk kalder bærer, men de er kun klare eller påvirkede selv med kun 1 kopi.
Det blev derudover fundet, at kun CDDY havde en påvirkende faktor for IVDD og risiko for prolapsoperation. CDPA havde ingen påvirkning på dette.
Der blev også udført en undersøgelse, hvor de foretog helkropsscanning med special-CT. De, der havde 0 kopier af CDDY, havde 0 tilfælde af mineraliserede diske. Hunde med 1 kopi af CDDY havde gennemsnitligt 4, og hunde med 2 kopier af CDDY havde gennemsnitligt 10. Det blev også fundet prolaps på flere af hundene, der blev CT-scannet, selv uden at ejeren havde bemærket noget på hunden, og hunden var klinisk normale. Dette er fordi, det kun er prolapser, der skyder op i rygmarven, som vil give typiske kraftige symptomer. Det er derfor ikke muligt at reducere prolaps kun ved at tage hunde med prolaps ud af avl, da man kun vil observere kliniske symptomer, når prolapsen rammer specifikt på rygmarven langs toppen. Prolapser, der rammer de resterende 70-75% af aksen (til siden eller ned), giver få til ingen symptomer. Chancen er derfor meget høj for, at de fleste opdrættere ubevidst har avlet på flere hunde med op til flere symptomfrie prolapser.
4. Andre effekter fundet ved CDDY og CDPA.
En anden undersøgelse udført på en jagtrace i Schweiz i 2022 med kortlægning af, hvilken målbar fænotype CDDY og CDPA giver, havde en overraskende fund, hvor CDDY gjorde kraniets bredde hele 20% bredere. Hvis man ser på kejsersnitstatistik og hvor mange, der får hvalpe, hvor hovedet er større end bækkenet, vil man tro, at ved at reducere kraniets bredde lidt kan man også reducere behovet for kejsersnit.
Andre undersøgelser på nogle racer fandt, at CDDY var den eneste faktor til udvikling af skæve forben (inklusive short ulna-syndrom).
5. Kort opsummering:
Effekten af CDDY er godt dokumenteret gennem flere studier og er gennemgående ens i effekt på individer uafhængigt af de undersøgte racer.
Prolaps er den mest smertefulde sygdom, en hund kan få. Den kan reduceres meget bedre gennem selektiv avl.
Konkret hvad CDDY påvirker:
- CDDY er årsag til IVVD (mineraliserede skiver).
- CDDY øger risikoen for mineralisering af skiver i en ung alder (2 kopier får flere end 1 kopi, mineraliserede skiver øger chancen for prolaps).
- CDDY øger risikoen for de mest alvorlige prolapser og prolapsoperationer (5-15% øget risiko hos racer med mildt til medium udbredt CDDY, ens for 1 kopi og 2 kopier).
- CDDY sænker gennemsnitsalderen for prolapsoperationer med 2-2,5 år (ens for 1 kopi og 2 kopier).
- CDDY er eneste årsag til udvikling af skæve forben hos flere racer.
- CDDY og CDPA giver kortere ben (2 kopier > 1 kopi).
- CDDY øger bredden af kraniet (2 kopier = 1 kopi).
- CDDY kan give bredere øretipper.
Der er meget få individer tilbage af den totale franske bulldog population, der har 0 eller kun 1 kopi af CDDY. Disse kan efterhånden "dø ud" af populationen, som det allerede er sket for 9 racer, hvis man ikke aktivt selekterer for at bevare de få med "clear" kopi. For at undgå et senere behov for krydsavl bør man allerede nu begynde at selektere mod en større population med 0 eller kun 1 kopi.
Hvad kan man gøre som opdrætter?
- DNA-teste og selektere for forældre med 0 og kun 1 kopi.
- Man kan DNA-teste hvalpekuld allerede fra 3-4 ugers alder og selektere for ønsket resultat. På den måde undgår man at vælge hvalpe "i blinde" og ved et uheld vælge en affected hvalp i stedet for en clear.
- En opdrætter kan ved brug af DNA-test gøre affected til clear på kun 2 generationer og dermed avle 100% af den genetisk øgede risiko for CDDY-relateret prolaps væk og drastisk reducere tilfælde af den mest smertefulde sygdom, en hund kan få.
Målet for racer med højt udbredt CDDY vil være at få så mange affected som muligt til at blive carrier og så mange carrier som muligt til at blive clear.
De helbredsmæssige forbedringer, der vil komme på sigt ved kun at selektere mod 0 kopi CDDY, er store, ikke kun med hensyn til de enorme lidelser ved prolaps, men som bonus også potentielt mindre behov for kejsersnit. DNA-test er den billigste, hurtigste og letteste helsetestmetode at arbejde med blandt tilgængelige helsetests. Ingen andre tilgængelige tests kan ændre status på en hund med samme nøjagtighed fra affected til clear på bare 2 generationer og give lige så forudsigeligt beregnet resultat.
Interesset i at vide mere i detaljer?
Detaljeret referat starter her:
Hvem er veterinær-biologerne, der fandt dette gen?
Dr. Bannasch har arbejdet som professor i veterinærmedicin ved UC Davis siden 2001 og er veterinærgenetiker med specialisering i hundegenetik. Hun har en doktorgrad i både molekylærbiologi og veterinærmedicin. Hun har over 100 manuskripter publiceret og modtog i 2019 The International Canine Health Award for sine forskningsresultater inden for hundegenetik. Hendes team var dem, der formåede at opdage lokationen af CDDY og CDPA, forskede i deres påvirkninger og kortlagde dem for at udvikle den nuværende tilgængelige DNA-test, som har været en af de største opdagelser inden for hundesundhed til dato. Hun er også selv hundeopdrætter og er aktiv på udstillinger og konkurrencer.
Hvordan man har fundet dette problem.
For over 100 år siden bemærkede dyrlæger et unormalt højt antal tilfælde af pludselige lammelser uden "skade" blandt racer som Dachs og Fransk Bulldog. I 1952 blev der gennemført omfattende cellulære undersøgelser af intervertebrale skiver og knogler på racer som Dachs, Pekingeser, spaniel racer, Fransk Bulldog samt almindelige racer uden problemer. De fandt ud af, at racer, der var disponerede for lammelser, udviklede degenererede skiver efter fødslen. Dette fik navnet chondrodystrophy. Prolaps fra degenererede skiver fik navnet Hansen type 1. Senere i 1970'erne blev der gennemført en lignende undersøgelse på Beagle med samme fund. CDPA viste sig at være i samme område, hvor man i andre studier har fundet afvigelsen for CDDY, men ingen havde tidligere formået at finde en specifik mutation eller præcis, hvor afvigelsen var lokaliseret. I 2009 blev det identificeret, at en kopi af FGF4 i region CFA12 var årsag til CDPA hos hunde. Men flere af disse racer var ikke udsat for prolapser, og de forstod da, at genet måtte have sprunget til en anden placering, da der var forskellige problemer blandt racerne. Systemet kunne ikke finde en specifik lokation for genafvigelsen, og de måtte til sidst lede visuelt (hvilket tog meget lang tid), og de formåede til sidst at finde den specifikke lokation for både CDDY på kromosom 12 og CDPA på kromosom 18.
Grunden til, at de længe ikke kunne finde mutationen eller lokationen for CDDY og CDPA, er, at det ikke er et muteret gen som det normalt er ved sygdomme, men et normalt gen, der har "sprunget" til en anden placering i genomet. Genet, der har indsat sig i en anden region, hedder FGF4. Hos hunde med CDDY har de altså et gen for meget i region CFA12. Et sprunget gen kaldes retrogen, og CDDY kaldes derfor 12-FGF4 RG (kromosom 12, genet FGF4 retrogen). Der findes også tidligere publikationer om, at FGF4 genet har sprunget før, så det er ikke første gang. Almindelige hunde har ikke dette gen på kromosom 12 og 18. FGF4 genet er et fibroblast growth factor gen, som blandt andet er fundet ansvarligt for udvikling af rygmarv i fosterstadiet, knoglerne og det ydre øre hos mus. Dette gen er normalt helt slukket i voksenalderen og kun aktivt under udviklingen. Det mistænkes, at hvis genet ligger på kromosom 12 og 18, bliver det unormalt aktivt og overdreven intensivt. Studier viser, at det er 20 gange mere intensivt hos hvalpe med CDDY, selvom det normalt set skal have minimal aktivitet i den alder. Grunden til, at man typisk ser en fænotype hos dem med CDDY/CDPA, er, at det udtrykker sig aktivt på det forkerte tidspunkt og med høj intensitet. Fænotype er egenskaber, man kan se direkte på individer. Genotype er information, der ligger i DNA, som man ikke kan se direkte.
Hvad er IVDD.
IVDD er forkortelsen for intervertebral disc disease (intervertebral skivesygdom). Intervertebral skive er disken/puden, der ligger mellem rygradens hvirvler, og hunde har 27 stk. (ikke inklusiv hale). De har en membran som skal og har normalt flydende indhold i midten.
Disse skal fjedre og dæmpe ved all form for belastning og bevægelse samt passe på, at ryghvirvlerne ikke gnider mod hinanden.
Når disse skiver degenererer/nedbrydes, mister de væskeindholdet og bliver porøse/mineraliserede og brusklignende. Når dette sker, mister de evnen til at fjære og dempe og bliver i stedet stive og har lettere ved at bule ud og få ruptur/prolaps ved belastning. Den mineraliserede brusklignende kerne vil da presses ud gennem membranskallen omkring og kan forårsage blødninger, smerter, lammelser samt skader på rygmarven/nervebanen, der ligger øverst langs hele rygsøjlen.
Man ved ikke, om mineraliserede skiver uden prolaps kan forårsage stivhed og smerter i ryggen på hunde, da de ikke kan kommunikere dette. Men hos mennesker er dette årsag nr. 1 til smerter og invaliditet. På grund af hundes naturlige bevægelser skal rygsøjlen være mere fleksibel.
Hvis man ser på skive indholdet på celleniveau, har man set, at allerede så tidligt som ved 10 uger gammel kan man se effekten af CDDY. På venstre side ser man almindelig skivevæske fra hunde uden CDDY. Det hvide består af flydende væske og gelmasse. På højre side ser man diskindhold fra hunde med CDDY. Næsten al væske er blevet erstattet med porøst/mineraliseret knoglevæv/forkalkning. Når skiveindholdet er solidificeret på denne måde i en eller flere skiver, har hunden IVDD (intervertebral discs sygdom). Når en hund får prolaps, kaldes det IVH (intervertebral discs herniation, intervertebral discs prolaps), men mange bruger fejlagtigt IVDD om prolaps/IVH.
Hvordan ved man, at CDDY påvirker risikoen for prolaps.
Prolaps kan have flere forskellige årsager. Ved at kortlægge tilfælde af prolaps-opererede hunde og indsamle data om hver enkelt individ var det muligt at kortlægge risikofaktorer for prolapsoperation for CDDY-hunde og normale hunde. På deres ene klinik har de mindst én CDDY-prolapsoperation hver dag, hele året. Denne kortlægning er KUN for risikoen i forhold til operation for CDDY-prolaps, da kun data fra opererede hunde er brugt. Medicinsk behandlede CDDY-prolapser er IKKE medtaget i disse tal.
Ud fra dette fandt de ud af, at CDDY udtrykkes i dominant form og er med til at reducere gennemsnitsalderen for, hvornår prolaps-tilfældene opstår. CDDY-hunde får i gennemsnit prolaps i en yngre alder i forhold til almindelige hunde. Når FGF4 ligger på kromosom 12, er den aktiv hele tiden og har 100% dominant gennemtrængning i forhold til abnorme skiver. Da den fungerer i dominant form, vil selv hunde med kun 1 kopi have overekspression af genet på det forkerte tidspunkt i udviklingen og frigive for meget protein. Har de 2 kopier, frigives der dobbelt så meget protein. 2 kopier giver derfor et højere antal mineraliserede skiver end 1 kopi.
Det er derfor ikke som et "almindeligt" recessivt gen, der kræver to kopier for at give sygdom, hvor én kopi kun er bærer men sygdomsfri. På grund af dette er ingen typisk bærer, men de er kun fri eller påvirket selv med kun én kopi. Dette er grunden til, at man også ser fænotype selv med kun én kopi. Som opdrætter bør man derfor informere hvalpekøbere, som får en hvalp, der ikke er fri/har 0 kopier, om den risiko, den har.
Det blev også fundet, at kun CDDY havde en påvirkende faktor for IVDD og risiko for prolapsoperation. CDPA havde ingen påvirkning på dette. De sammenlignede også med andre racer, som også har tilfælde af CDDY, men ikke så udbredt som hos Gravhund og Fransk Bulldog, og i disse racer blev der fundet en øget risiko for prolapsoperation, som varierede mellem 5-15% større chance i forhold til racer uden CDDY.
Da miljøet har stor indflydelse på risikoen for prolaps, er det svært at fastslå konkrete tal i procent for risikoen for IVDD-relateret prolaps. Der er tidligere lavet en klinisk undersøgelse på laboratorieboende Beagler under identiske forhold for at undgå variable faktorer. Denne race har kun CDDY, ikke CDPA, og undersøgelsen viste, at 10% af dem fik CDDY-relateret prolaps under identiske forhold, hvilket støtter fundet af, at CDPA ikke påvirker IVDD eller prolaps. Gravhunde estimeres til at have ca. 25% prolaps tilfælde, hvor symptomer observeres. Begge disse racer har nær 100% udbredelse af 2 kopier. Fransk Bulldog har ifølge mydogdna sin statistik udbredt lavere tal med 2 kopier, men racen har også en del deformeringer af hvirvler i rygsøjlen, og det estimeres, at omkring 20% vil få neurologiske problemer inklusive prolaps.
Der blev også lavet en undersøgelse, hvor de foretog helkropsscanning med special-CT. De, der var fri (0 kopier af CDDY), havde 0 tilfælde af mineraliserede skiver. Hunde med 1 kopi CDDY havde op til 11 mineraliserede skiver, men med et gennemsnit på 4, og hunde med 2 kopier af CDDY havde mellem 5 og 17 mineraliserede skiver med et gennemsnit på 10. Kun 1 hund med 1 kopi havde på undersøgelsestidspunktet 0 mineraliserede skiver, sandsynligvis fordi den kun var 18 måneder på undersøgelsestidspunktet. Disse fund er lig en anden undersøgelse udført på Gravhunde angående CDDY og effekten på mineralisering af skiverne. Det bekræftes også af fundene på hunde, der har fået udført prolapsoperation, at FGF4 på kromosom 12 (CDDY) har en ekstra effekt ved at den mineraliserer hvirvlerne sammenlignet med CDPA på kromosom 18, som ikke gør dette. Der blev også fundet prolapser på flere af hundene, som blev CT-scannet, selv uden at ejeren havde bemærket noget på hunden, og hunden var klinisk normal. Dette er fordi, det kun er prolapser, der skyder op i rygmarven, der vil give typiske kraftige symptomer. Prolapser, der skyder ud til siderne eller ned, vil ikke lægge pres på nerver og ikke give særlig mærkbare symptomer hos hunde.
Selektering ved at udelukke individer, der har haft tydelige prolaps symptomer.
Det vil ikke være muligt at reducere tilfælde af prolapser ved kun at tage hunde med prolaps ud af avl, da man kun vil observere kliniske symptomer, når prolapsen rammer specifikt på 25-30% af aksen, hvor den kan skyde ud og ramme rygmarven. Dvs. at prolapser, der skyder ud på resten af de 70-75% af aksen, giver lidt til ingen symptomer. Dette ses ofte, når en hund tager CT/MR for prolaps, og de finder 3-5 prolapser samtidig på samme hund, men kun en af dem presser på nerverne, og de andre er ældre prolapser, som ikke har givet symptom. Chancen er derfor meget høj for, at de fleste opdrættere ubevidst har avlet på flere hunde med op til flere symptomfrie prolapser, og det er i praksis ikke muligt sikkert at selektere bort uden at tage årlig MR af alle. På grund af omkostningerne ved MR er CDDY DNA-testen den enkleste, billigste og mest pålidelige test for at reducere tilfælde af CDDY prolapser.
Andre effekter fundet ved CDDY og CDPA.
En anden undersøgelse udført på en jagtrace i Schweiz i 2022 med kortlægning af hvilken målbar fænotype CDDY og CDPA gav, viste, at ingen af dem påvirkede bryststørrelse ift. dybde eller længde som først antaget. CDPA gav kortere ben, mest på forbenene. 1 kopi gav kortere ben, 2 kopier meget kortere ben. CDDY gav kun en meget mild ændring i rygsøjlens længde.
Derimod var der en overraskende fund, hvor CDDY gjorde kraniets bredde 20 % bredere. Dette er meget mere end hvad normal kønsprægning giver mellem han- og hunkøn. Hvis man ser på kejsersnitsstatistikken og hvor mange der får hvalpe med hoveder større end bækkenet, vil man tro, at ved at reducere kraniebredde lidt kan man også reducere behovet for kejsersnit.
Orange prikker repræsenterer CDDY, mørk orange 2 kopier, lys orange 1 kopi. Blå prikker repræsenterer CDPA, mørk blå 2 kopier, lys blå 1 kopi. Grå prikker repræsenterer ingen signifikant forskel. Prikker på venstre side af midtlinjen betyder reduktion fra normalen, og prikker på højre side er en stigning fra normalen.
I en anden undersøgelse fra 2019 blev det fundet, at retrogen FGF4 i CFA12 regionen (men ikke bekræftet identisk kromosom) gav mere bredde på øretipperne. Andre undersøgelser på nogle racer fandt, at CDDY var den eneste faktor til udvikling af skæve forben (inkl. kort ulna syndrom).
For at opsummere:
Effekten af CDDY er godt dokumenteret gennem flere studier og er gennemgående ens i effekt på individer uafhængigt af racer studeret.
Dette ved vi om CDDY:
- CDDY er årsag til IVVD (mineraliserede skiver).
- CDDY øger risikoen for mineralisering af skiver i ung alder (2 kopier får flere end 1 kopi, mineraliserede skiver øger chancen for prolaps).
- CDDY øger risikoen for de mest alvorlige prolapser og prolaps operation (5-15% øget risiko på racer med mild-medium udbredt CDDY, ens for 1 kopi og 2 kopier).
- CDDY sænker gennemsnitsalderen for prolaps operationer med 2-2,5 år (ens for 1 kopi og 2 kopier).
- CDDY er den eneste årsag til udvikling af skæve forben på flere racer.
- CDDY og CDPA giver kortere ben (2 kopier > 1 kopi).
- CDDY øger bredden i kraniet (2 kopier = 1 kopi).
- CDDY kan give bredere øretipper.
Prolaps er den mest smertefulde sygdom en hund kan få. Selv om man kan operere for at hjælpe smerterne, er dette ikke en effektiv behandling i længden. Den vil kunne reduceres meget bedre gennem selektiv avl.
Hos nogle racer finder man ingen individer med 0 eller kun 1 kopi. Alle har 2 kopier. Disse racer kan man ikke hjælpe andet end at starte krydsavl for at introducere det "rene" gen igen. Det er fysisk umuligt at få det "rene gen" tilbage, hvis det er blevet avlet ud af en population uden krydsavl. For de racer, der har individer med 0 og 1 kopi, kan man DNA-teste og selektere bort CDDY over tid. Nogle er bekymrede for, at man kan miste genetisk variation med et sådant program, men i en undersøgelse af 227 racer er gennemsnitligt COI/indavlsgrad allerede skyhøj på 25 %. Smart selektion på dette vil nok ikke gøre COI værre end det allerede er.
Der er meget få individer tilbage af den totale Fransk Bulldog population, der har 0 eller kun 1 kopi af CDDY. Disse kan efterhånden "uddø" af populationen, som det allerede er sket for 9 racer, hvis man ikke aktivt selekterer for at bevare de få med "clear" kopi. For at undgå et senere behov for krydsavl bør man allerede nu begynde at samarbejde, også med klubber i andre lande, og selektere mod en større population med 0 eller kun 1 kopi. Man kan evt. lave en fælles oversigt for opdrættere, der vil kunne hjælpe med at finde individer med 0 eller 1 kopi status uden at risikere for høj indavl på sigt.
Ved at DNA-teste og avle smart kan man gå fra 2 kopier til clear på bare 2 generationer og dermed avle 100% af den genetisk øgede risiko for IVDD-relateret prolaps væk og reducere tilfælde af den mest smertefulde sygdom, en hund kan få på sigt. Man kan DNA-teste hvalpe med svab allerede ved 3-4 ugers alder og selektere for de ønskede resultater. Derved undgår man at vælge en hvalp "i blinde" og med uheld vælge en affected hvalp i stedet for en clear.
Helseforbedringerne, der vil komme på sigt kun ved at selektere mod 0 kopi CDDY, er store, ikke kun i forhold til de enormt store lidelser de får ved prolaps, men som bonus også potentielt mindre behov for kejsersnit. DNA-test er den billigste, hurtigste og letteste helsetestmetode at arbejde med af tilgængelige helsetests. Ingen andre tests tilgængelige kan ændre status på en hund med samme nøjagtighed fra affected til clear på bare 2 generationer og give lige så forudsigeligt kalkuleret resultat.
Her kan man se, hvad man kan forvente af resultater på hvalpe fra de forskellige kombinationer taget.
Disse tal er, hvad man gennemsnitligt vil få i kuldene. Men det er ikke altid 100 % fordelt som vist her, men vil være ret tæt på statistik over flere kuld.
Genetisk set, når man bruger 2 hunde med 2 kopier hver, vil alle hvalpe også få 2 kopier. Man behøver derfor ikke DNA-teste disse kuld. Hvis man bruger en hund med kun 1 kopi, både med 0, 1 eller 2 kopier, må man DNA-teste kuldet, hvis man vil vide, hvem i kuldene der har 0, 1 eller 2 kopier. Man kan da selektere ud fra resultaterne og arbejde videre med dem, der har de ønskede resultater.
Det, der er garanteret, er kuld med parringskombinationer: 0 kopi med 0 kopi vil kun give kuld med 0 kopi, 2 kopier med 2 kopier vil kun give kuld med 2 kopier, og 0 kopi med 2 kopier vil kun give kuld med 1 kopi.
Målet for racer med høj udbredt CDDY vil være at få så mange affected som muligt til at blive carrier og så mange carrier som muligt til at blive clear.