topbanner_udstilling

 

 
Tips & Tricks
 

At komme på en hundeudstilling for første gang kan være en både spændende, overvældende og forvirrende oplevelse. Det er måske håbløst at finde ringen, larmen er øredøvende, og man kommer måske for sent ind til dommeren.DSC_0117

 

Dette lille afsnit skal ikke opfattes som en fyldestgørende beskrivelse af alle forberedelserne til en hundeudstilling, men mere som generel information i et forsøg på at skabe et overblik over mange af de praktiske forberedelser, som det kan være nyttigt at vide før den første udstilling.

 

For at få det bedste frem i hunden begynder træningen allerede flere måneder før udstillingsdagen.

 

Hunden må lære tålmodigt at lade sig stille op 5-10 minutter, at blive rørt ved af fremmede, acceptere andre hunde, vænne sig til larm, gå løs i snor, at munden bliver åbnet af fremmede(dommeren), og hunden skal stadig være glad og på højde med situationen.  

  

udstilling_web

  

De fleste hunde kan lide al opmærksomheden og viser sig gerne, men husk øvelse gør mester, og for alle hundeudstillere har der også været en start, og man bliver ikke en "god" handler på hverken 1 eller 5 udstillinger. Ved god "handling" af hunden forstås, at føreren giver hunden mulighed for at vise de bedste sider af sig selv og samtidig besidde evnen til også at skjule eventuelle mindre fejl - for fejl vil der altid være - selv på den allerbedste hund.

 


Er der i dit område mulighed for at deltage i hvalpemotivation og/eller ringtræning, er det en rigtig god idé at deltage i disse. Bulldog-Klubben har ringtræning for Bulldogger flere steder i landet.

 

Ringtrning_webDet er både sjovt og lærerigt.

Tag også kontakt til din opdrætter af hunden -næsten enhver opdrætter glæder sig over at se sit afkom på en hundeudstilling og vil derfor være interesseret i at hjælpe med at præsentere hunden bedst muligt.

 

HUSK !!! Tilmelding og indbetaling af udstillingsgebyr skal være indsendt rettidigt.

 

Medbring stamtavle - gyldig vaccinationsattest - nummerskilt og clips - vand og tæppe og evt. et udstillinmgsbur.
Nummerskiltet placeres på førerens venstre side - lige under skulderen eller foran, så nummeret kan ses tydeligt. Har du glemt clipsen, kan du næsten altid købe en i en af boderne på hundeudstillingen.

 

Indkøb af passende - enkel og ikke dominerende - udstillingshalsbånd og line.

 

Dagen før udstillingen vaskes hunden, så farverne bliver klarere. Brug en god olieholdig shampo. Hvide hunde må gerne pudres, hvis pelsen af en eller anden grund er lidt misfarvet. Folder, øre, øjne og negle ordnes.

 

Sørg for bekvemt fodtøj- træsko og høje hæle er ikke optimalt. Et lille tip: Hvis en indendørsudstilling viser sig at have glatte gulve, kan man med fingrene smøre lidt cola ud på hundens trædepoter, så glider hunden ikke på gulvet, når I skal rundt i ringen.

 

Kom i god tid- gerne 1 time før, så der er god tid til at forberede sig, og hunden kan nå at tilpasse sig omgivelserne. Benyt eventuelt ventetiden til at hilse på de andre udstillere af racen - de fleste vil meget gerne være behjælpelige og vise en til rette, men forvent ikke tilbundsgående svar om fremvisningsteknik og ringmanerer 10 minutter, før han eller hun selv skal i ringen. Efter bedømmelsen er stemningen betydelig mere afslappet, og her vil der være god tid til en snak om racen.
   

Bsre_webVær klar ved ringsiden med nummerskiltet clipset fast på handlerens venstre side og ha' eventuelt også godbidder klar. Når ringsekretæren kalder dit nummer ind, stiller man sig op i nummerorden. Stil straks din hund pænt op. Følg dommerens anvisninger og kig på din hund, når du går. Vær sikker på, at tempoet passer til hunden - ikke for hurtigt og heller ikke for langsomt - men friskt fremad.

 

Fremvisning Den Engelske Bulldog fremvises - i modsætning til andre racer - stående med front mod dommeren. Standarden foreskriver karperyg - lad derfor ikke bagbenene stå langt skråt og bagudstillet - få istedet benene med ind under kroppen og sørg for, at hunden præsenteres med hovedet løftet.

 

Den Franske Bulldog præsenteres bedst skråtstillet frem mod dommeren.

 

Skriv en checkliste over andre praktiske ting, du skal have med -  stole, solbriller paraplyer, hundeposer, kamera, landkort, nummerskilt og clips, affaldspose, småpenge til entré og katalog m.m. Det gør det hele meget nemmere, og pak så alt, hvad der skal med, aftenen i forvejen.

 

 

Hvis disse enkle tips og tricks følges nogenlunde, kan det aldrig gå helt galt, men skulle man nu ikke lige vinde en 1. præmie på den første udstilling, så giv ikke fortabt. Prøv igen !

 

Udvis god sportsånd !  
     

 

 

 

 

Senest opdateret: ons, 23. september 2015 9:02 ons, 23. september 2015 9:02
FaLang translation system by Faboba
 
 

Årets Bulldogs

 

 

Aarspokaler_2010
Årets bulldogs er de hunde, der har samlet flest points henover årets klubudstillinger

Læs mere om Top10-regler her
 
EB Top10 / FB Top10
pokalbord_web


 
 

Log på medlemsdelen


Opret login
 
 
krus_web
 
 
Ringtrning_2010
Bulldog-Klubben tilbyder
ringtræning 6 steder i landet.

Læs mere om ringtræning her
 
Antal visninger af artikler : 
9317952

Vi har 83 gæster online

                              facebook