topbanner_udstilling

 

 
Udstillingstitler & forkortelser

 

DKCH Dansk Eksteriørchampion
Titlen kan erhverves af hunde, der er fyldt 24 måneder, og har fået tildelt 3 certifikater (CAC’er) af 3 forskellige dommere (det sidste skal være fra mellem eller åben klasse) er champions.
 
KBHV Københavnsvinder (+årstal)
Titlen uddeles hvert år til den hund, der opnår BIR (bedst i racen) og BIM (bedst i modsat køn) på DKK’s årlige udstilling i Brøndby.
 
KLBCH Klubchampion
Titlen kan erhverves af hunde, der opnår at blive 1. vinder i championklassen på 4 klubudstillinger af mindst 3 forskellige dommere - kan gå til og med 3.vinderen, såfrem de foranstående hunden allerede er KLBCH.
Der uddeles kun klubcertifikater på Bulldog-Klubbens egne udstillinger.
 
KLBJCH Klub Juniorchampion - NYT pr. 1.3.2012 - gælder kun Bulldog-Klubbens udstillinger !
Titlen tildeles den hund, som har opnået 2 juniorcertifikater på Bulldog-Klubbens udstillinger af 2 forskellige dommere.Dommeren tildeler juniorcertifikatet til den højestplacerede juniorhan og juniortæve, som har opnået prædikatet excellent med CK, og som ikke i forvejen er Juniorchampion. Certifikatet kan tildeles ned til og med 3. vinderen i juniorklassen, såfremt denne opfylder ovennævnte betingelser. Der uddeles et reserve juniorcertifikat til den hund, som placeres efter juniorcertifikatvinderen. Reserve juniorcertifikatet tæller som juniorcertifikat, hvis juniorcertifikatvinderen diskvalificeres.
 
KLBV (+årstal)
Titlen tildeles den han og tæve, der har opnået højest udstillingspoints på Bulldog-Klubbens udstillinger i årets løb.
 
KLBVV (+årstal)
Titlen tildeles den veteran-han og veteran-tæve, der har opnået højest udstillingspoints på Bulldog-Klubbens udstillinger i årets løb.
 
DKKV (+årstal)
Titlen tildeles den han og tæve, der har opnået højest udstillingspoints på DKK's udstillinger i årets løb.
 
NCH Norsk Champion
Opnår hunden 1 certifikat (CAC) i Norge, kan den blive Norsk Champion, hvis hunden har eller opnår dansk udstillingschampionat.
 
SCH Svensk Champion
Opnår hunden 1 certifikat (CAC) i Sverige, kan den blive Svensk Champion, hvis hunden har eller opnår dansk udstillingschampionat.
 
FINCH Finsk Champion
Opnår hunden 1 certifikat (CAC) i Finland, kan den blive Finsk Champion, hvis hunden har eller opnår dansk udstillingschampionat.
 
NORDCH Nordisk Champion (Skandinavien)
Nordisk udstillingschampionat tildeles den hund, der har opnået eksteriørchampionat i 3 af de nordiske lande.
 
INTCH International eksteriørchampionat
Hunden skal have opnået dansk eksteriørchampionat, inden der kan søges om internationalt eksteriørchampionat. 4 CACIBer (Certificat d’Aptitude au Championat International de Beauté) af 3 forskellige dommere i 3 forskellige lande, heraf skal det ene være fra det land, hvor hundenejer er bosiddende eller fra racens hjemland. Der skal mindst gå 1 år mellem det første og sidste CACIB. Hundens forfædre skal være stambogsført med FCI-anerkendte aner i mindst 3 generationer
 
EUV Europavinder (+årstal)
Titlen uddeles hvert år til den hund, der opnår BIR (bedst i racen) og BIM (Bedst i modsat køn) på den årlige Europa-hundeudstilling.
 
EUUV Europaunghundevinder (+årstal)
Titlen uddeles hvert år til den unghund (han og tæve), der opnår den bedste placering på den årlige Europa-hundeudstilling.
 
VV Verdensvinder (+årstal)
Titlen uddeles hvert år til den hund, der opnår BIR (bedst i racen) og BIM (Bedst i modsat køn) på den årlige verdensvinderudstilling.
 
UVV Unghundeverdensvinder (+årstal)
Titlen uddeles hvert år til den unghund (han og tæve), der opnår den bedste placering på den årlige verdensvinderudstilling.
 
Senest opdateret: ons, 23. september 2015 9:02 ons, 23. september 2015 9:02
FaLang translation system by Faboba
 
 

Årets Bulldogs

 

 

Aarspokaler_2010
Årets bulldogs er de hunde, der har samlet flest points henover årets klubudstillinger

Læs mere om Top10-regler her
 
EB Top10 / FB Top10
pokalbord_web


 
 

Log på medlemsdelen


Opret login
 
 
krus_web
 
Antal visninger af artikler : 
10198274

Vi har 119 gæster online

                              facebook