topbanner_udstilling

 

 

 

Sådan foregår en udstilling i Bulldog-Klubben
·
 
Hundene bedømmes racevis, og grundlaget for bedømmelsen er racens standard, hvor racens udseende og
karaktertræk er beskrevet.
   
Oftest bedømmes baby- og hvalpe-klassen af begge køn først. Derefter bedømmes hannerne og så tæverne i klasser efter alder og championater. De to køn mødes først i konkurrencen “Bedst i racen (BIR)”.
  
FB_dommer_webBabyklassen (uofficiel klasse) er for hunde fra 3-6 måneder                 
 
Hvalpeklassen (uofficiel klasse) er for hunde fra
6-9 måneder
 
Juniorklassener for hunde fra 9-18 måneder. Hunde anmeldt i juniorklassen konkurrerer ikke om CACIB (certifikat til det internationale udstillingschampionat). På Bulldog-Klubbens specialklubudstillinger konkurreres
om Juniorcertifikat.

Mellemklasse er for hunde fra 15-24 måneder
 
Åben klasseer for hunde, der er mindst 15 måneder 
 
Championklassener for hunde, der inden udstillingen allerede er blevet national eller international champion. Hunde, der har opnået dansk championat, skal tilmeldes i denne klasse eller i veteranklasse. I championklassen er minimumsalderen 24 måneder, og hunde, der er tilmeldt i championklassen, kan ikke tildeles certifikat til det danske championat.
 
Veteranklassener for hunde over 8 år. Hunde, der har opnået dansk championat, skal tilmeldes i denne klasse eller i championklasse. Hunde, der er tilmeldt veteranklasse, kan ikke tildeles CACIB.
   
Parklasse (findes ikke på DKK’s internationale udstillinger)
En hanhund og en tæve af samme race og racevariant og med samme ejer. 
 
Opdrætsklasse består af 4 eksemplarer af samme race og racevariant - uanset køn, opdrættet af samme opdrætter (samme kennelnavn). For racer, hvor der stilles prøvekrav for deltagelse i opdrætsklasse gælder, at mindst 2 hunde i klassen skal have opnået den krævede prøve. Hundene skal være tilmeldt udstillingen i enten champion-, junior-, mellem-, åben-, brugshunde- eller veteranklasse. Hvalpe og hunde, der har fået tildelt "Disqualified" eller "Cannot Be Judged", kan ikke deltage. 
 
Avlsklasse består af et forældredyr med 4 stk. afkom (første generation: sønner/døtre). For racer, hvor der stilles prøvekrav for deltagelse i avlsklasse gælder, at mindst 2 hunde i klassen skal have opnået den krævede prøve. Hundene skal være tilmeldt udstillingen i enten champion-, junior-, mellem-, åben-, brugshunde- eller veteranklasse. (Dog kan avlshunden i en avlsklasse være anmeldt udenfor bedømmelse). Hvalpe og hunde, der har fået tildelt "Disqualified" eller "Cannot Be Judged", kan ikke deltage.

Udenfor bedømmelse - hunde fra 3 måneder - man køber et gæstehundekort på selve udstillingsdagen, som er entré for gæstehunden, og der skal forevises vaccinationspapirer på dagen.

 

Hundene bliver bedømt i rækkefølge efter katalognummer
   
For hver enkelt hund foretages først en kvalitetsbedømmelse. Derefter tildeles CK (Championkvalitet), såfremt dommeren finder kvaliteten høj nok,  og disse hunde går videre til konkurrencen Bedst i Køn-klassen:
   
Inden for hver klasse deltager hundene fra den bedste kvalitetsgruppe ("Excellent med CK") i konkurrencebedømmelser, hvor de bedste placeres som 1., 2., 3. og 4. vinder og modtager henholdsvis et rødt, blåt, gult eller grønt bånd.
 
Den hund, der i de officielle klasser opnår betegnelsen "Excellent 1 med CK", går videre til den næste konkurrence.
  
Under bedømmelsesforløbet uddeles certifikat (rødt/hvidt bånd), som er et trin på vejen til det danske championat. Der kan endvidere tildeles Klubcertifikat (turkis bånd) på Bulldog-Klubbens specialklubudstillinger.
   
Trin for trin skrider bedømmelsen frem, til man når hen til konkurrencen om at blive “Bedst i racen” (BIR) og “Bedst i modsat køn”, hvor der kun er få hunde tilbage.

 

DKK´s udstillingsregler 2013  

 

 

Senest opdateret: ons, 23. september 2015 9:02 ons, 23. september 2015 9:02
FaLang translation system by Faboba
 
 

Årets Bulldogs

 

 

Aarspokaler_2010
Årets bulldogs er de hunde, der har samlet flest points henover årets klubudstillinger

Læs mere om Top10-regler her
 
EB Top10 / FB Top10
pokalbord_web


 
 

Log på medlemsdelen


Opret login
 
 
krus_web
 
Antal visninger af artikler : 
9542639

Vi har 39 gæster online

                              facebook