Tilbud om advokatbistand i hundesager
af advokat Susan Aino Kjær

 

 Susan A. Kjaer webHar du som køber – eller sælger – af en hund, brug for hjælp til at få løst en eventuel uenighed om, hvad der er aftalt, og om der rent juridisk foreligger en mangel, som der kan eller skal ydes en form for kompensation for, har du som medlem af Bulldog-Klubben nu mulighed for advokatbistand på fordelagtige vilkår.


Som advokat og aktivt hundemenneske
møder jeg tit opdrættere og hundeejere, der hver især har eller har haft problemer i forbindelse med køb eller salg af hund. Mange gange er det spørgsmålet

om hunden har en fysisk eller psykisk skavank, der kan betegnes som en egentlig mangel, der giver anledning til uenighed. Andre gange er det rækkevidden af en parrings- eller udstationeringsaftale, der

giver problemer. Heldigvis løses mange af uoverensstemmelserne i mindelighed, men kan opdrætter og køber ikke komme til enighed, må problemerne løses efter dansk rets almindelige regler, bl.a. købeloven.


Købelovens regler passer dog ikke særligt
godt på handel med hunde, først og fremmest fordi, man ikke handler med en færdigproduceret vare, men med et dyr, som udvikler sig fysisk og psykisk.

Hverken købeloven eller nogen anden dansk lov indeholder bestemmelser, der kan fortælle noget om, hvornår der foreligger en mangel ved en hund. Det må derfor afgøres konkret i hver enkelt situation. Ikke enhver fejl ved hunden vil være en mangel. Nogle fejl vil være mangler hos alle slags hunde, andre fejl vil kun være mangler, hvis det er aftalt, at hunden skal bruges til et bestemt formål, f.eks. udstilling, avl eller jagt.


Når det skal afgøres, om der foreligger
en mangel ved en hund, er det afgørende, om hunden svarer til det, der er aftalt. Har opdrætteren givet forkerte eller vildledende oplysninger, eller helt undladt at oplyse om nogle forhold, der kan have betydning for købers vurdering af hunden, vil der også kunne foreligge en mangel. Har opdrætteren imidlertid oplyst køber om et bestemt forhold ved hunden, eller er der tale om et forhold, der er så åbenlyst, at det ville kunne ses af enhver fornuftig køber, vil køber ikke efterfølgende kunne gøre noget krav gældende mod opdrætteren.


For både opdrættere og køberes vedkommende er det derfor vigtigt, at der indgås en konkret og klar aftale om de vilkår, der skal gælde for den pågældende handel. Har den ene eller begge parter specielle ønsker, forventninger, betingelser eller krav, som hunden - eller den anden part - skal leve op til, skal de formuleres så præcist, at de ikke senere vil kunne misforstås.

 
Jeg har arbejdet med hunde siden 1993, hvor jeg fik min første hund, Balou – en alletiders Schæfer-Labradorblanding. Hurtigt fattede jeg interesse for hundesporten, som jeg siden har dyrket på konkurrenceplan med begge mine hunde og jeg er uddannet træner, kredsinstruktør g hundeadfærdskonsulent i Danmarks Civile Hundeførerforening (DcH). Med min pragtfulde labrador – Brown Hunts Tapre Tiro (Nero) – fik jeg erfaring med både markprøvetræning og praktisk jagt. Jeg tog afsked med Balou og Nero, som blev henholdsvis 16 og 14 år gamle, i 2008. I 2009 flyttede schæfer hunden Hajens Tjavs (Kaos) ind. Kaos og jeg træner brugshundeprogrammet IPO. Æblet falder sjældent langt fra stammen, og min datter har fra hun var 10 år været aktiv med egen hund - Lykkens Aske, som er af racen Sort Spids, en dansk vikingehund.

Mine mange års erfaring med hunde, og ikke mindst min uddannelse som hundeadfærdskonsulent, er et godt supplement til juraen, som kan være med til at sikre dig den bedst mulige løsning. Har du brug for hjælp til vurdering af, om en bestemt aftale lever op til de krav og forventninger, du måtte have, eller står du i den situation, hvor du er i tvivl om, hvorvidt en hund, du har købt eller solgt, lider af en mangel, kan du som medlem af Bulldog-Klubben få juridisk rådgivning med medlemsrabat.

For at opnå rabat
som medlem af Bulldog-Klubben er det vigtigt, at henvendelsen sker gennem Bulldog-Klubbens formand, Charlotte Støckel tlf: 58533416. Hun vil orientere mig om dit problem, og give mig dine kontaktoplysninger, hvorefter jeg vil kontakte dig hurtigst muligt.
 
Med venlig hilsen
Advokat Susan Aino Kjær
 
 
Juridisk-annonce
 
 
 
Senest opdateret: ons, 23. september 2015 9:02 ons, 23. september 2015 9:02
FaLang translation system by Faboba
 
Antal visninger af artikler : 
9453131

Vi har 122 gæster online

                              facebook