<

Bestyrelsesvalget11-01-2019 - 08:46

Fristen for at indsende forslag til kandidater og behandling på generalforsamlingen i april udløb den 8. Januar 2019.

Fristen for at indsende forslag til kandidater og behandling på generalforsamlingen i april udløb den 8. Januar 2019. Der er hverken kommet forslag eller kandidater. Der bliver således ikke noget valg til bestyrelsen i år. Det betyder, at Tasha Andreasen og Mai Jensen er genvalgt for en ny to-årig periode, mens Bent Hanssen er nyvalgt bestyrelsesmedlem - ligeledes for de næste to år.

Omkring forslag: Bestyrelsen vil fremsætte forslag til ændringer af klubbens love, så de er i oversstemmelse med de såkaldte skeletlove, som er DKK's anbefalinger til specialklubberne og visse andre småændringer, som bestyrelsen har fundet hensigtsmæssigt at justere. Mere om det i næste blad.

Vi er dog ikke færdige med valg: medlemmer opfordres til at tænke over kandidater til suppleanter til bestyrelsen samt interne revisorer jf. klubbens love.

Tak til medlemmerne. Vi ser det, at ingen har valgt at stille op som et udtryk for opbakning til os, som er der allerede. Vi vil også tage dette som et udtryk for at mange har ønsket at give os arbejdsro oven på et turbulent år. Vi er et godt team og vi glæder os til endnu et år i jeres tjeneste.

 

På vegne af bestyrelsen,
Michael
Formand

<