< Tilbage

Ny dato for Generalforsamling 202012-06-2020 - 18:31

Sæt kryds i kalenderen

Vi er nu nået så vidt i ”genåbningsprocessen”, at det er tid til at tænke på generalforsamling i Bulldog-Klubben. Det har vi nu gjort løbende, men mener nu, at betingelserne vil være tilstede for at kunne afholde generalforsamlingen på sikker vis, og efter myndighedernes anbefalinger.
Vi har derfor de sidste dage arbejdet med, at få detaljerne på plads. Vi kan derfor fortælle jer, at Generalforsamlingen vil blive afholdt søndag d. 23. august 2020 i Lillebæltshallerne i Middelfart.
Officiel indkaldelse vil ske iflg. lovene senest 6 uger før generalforsamlingens afholdelse. Denne meddelelse er udelukkende en orientering til jer om at reservere datoen – det er IKKE en indkaldelse.
Vi vil gerne, som sædvanligt, være vært ved en kop formiddagskaffe og en let frokost. Det er der også mulighed for, men vi er også i den situation, at hvis der kommer mange deltagere, vil vi blive nødt til at sætte lokalet op i biografform, og så vil der ikke være mulighed for forplejning.
Vi vil endnu engang opfordre til, at alle læser klubbens nye love, der ligger på hjemmesiden, specielt omkring mulighederne for elektronisk kommunikation, bl.a. i forbindelse med indkaldelse til generalforsamling. Vær sikker på, at vi har din mailadresse.
Yderligere følger i indkaldelsen, der vil blive udsendt elektronisk senest 6 uger før generalforsamlingen.
På bestyrelsens vegne
Bent Hanssen
kasserer

< Tilbage