<

Agria Dyreforsikring er Bulldog-Klubbens nye hovedsponsor21-11-2018 - 19:09

Som hovedsponsor for Dansk Kennel Klub er det nærliggende for os at samarbejde med Bulldog-Klubben, men vi har ventet indtil vi kunne slippe 423 hunderaceforsikringer løs.

 

Der iblandt en Agria Altid fransk bulldog- og en engelsk bulldogforsikring én til hver af klubbens racer!

 

Vores kunder går på fire ben

Agria Dyreforsikring, der deler adresse med Dansk Kennel Klub i Jersie nord for Køge, er specialister i dyreforsikringer. De laver ikke andet. I staben findes veterinærsygeplejersker og dyrlæger.

”Vi er selvfølgelig alle selv dyreelskere og nogle er også opdrættere”, siger direktør Tine Antvorskov. ”Det giver os gode muligheder for at imødekomme dig som kunde, med specialviden og egne erfaringer”, fortsætter hun.

 

Støtter forskning

Agrias mission er at skabe tryghed for dyr og mennesker, og vi har en forskningsfond der hvert år støtter forskningsprojekter i alle de nordiske lande. Sidste år blev 6 danske projekter støttet af Agria. Du kan læse mere om vores forskningsfond på www.agria.dk.

 

Unikt hvalpetilbud fra Agria Dyreforsikring

Tegner du Agria Altid sygeforsikring til din bulldoghvalp inden den fylder 4 måneder, får du Agrias unikke hvalpetilbud:

Gratis ansvarsforsikring med i købet (resten af hundens liv).

OBS: Dækker også ved hundetræning og udstilling med mere.

Sygeforsikringen dækker hvis din hund får problemer med knæ, albuer, hofter samt mus (OCD) i alle led.

Inkluderer dækning til dyrlægeundersøgelse, behandling, receptpligtig medicin, blodprøver, røntgen og meget mere.

Du får også dækning til hud- og øreproblemer samt allergi.

Dækker undersøgelse og behandling af rygsygdomme/diskusprolaps.

Dækker skjulte og medfødte fejl, der ikke har vist symptomer inden forsikringen blev tegnet.

…og meget mere

 

Livslang forsikring

Agria Dyreforsikring har ikke forbehold for arvelige lidelser og sygeforsikringen er livslang. Vi sygeforsikrer også ældre dyr (uanset deres alder ved nytegning), men forholder os til hvad de tidligere har fejlet.

 

Rabat til medlemmer af Bulldog-Klubben

Vi tilbyder dig 10% rabat på dine hundeforsikringer hos Agria. Du skal ringe til os og oplyse at du er medlem af Bulldog-Klubben samt dit medlemsnummer. Vi tilbyder også rabatter, hvis du er medlem af Dansk Kennel Klub, DcH og Dyrenes beskyttelse og hvis du har kennelnavn eller forsikrer flere hunde. Rabatterne kan kombineres – dog kan du maksimalt få 35% i rabat på dine forsikringer.

 

Allergi (hud- og øresygdomme)

Agria Dyreforsikring dækker hud- og øresygdomme inkl. allergi, hvis din hund har været uafbrudt sygeforsikret hos Agria fra før den blev 4 måneder gammel. Vi dækker også hvis den har været sygeforsikret i et andet forsikringsselskab og flytter over til Agria uden afbrydelse af dækningen), forudsat at hunden ikke tidligere have haft nogen symptomer.

 

Korsbånds-, meniskskade og rygsygdomme

Der er ikke forbehold for rygsygdomme i Agrias sygeforsikringer. Sygeforsikringen dækker derfor hvis din hund får problemer med knæ, ryg, albuer, hofter samt ledmus (OCD) i alle led. For at være dækket, skal du sygeforsikre hunden før den fylder 4 mdr. Vi anbefaler derfor, at man sygeforsikrer sine hvalpe så tidligt som muligt. Du kan sygeforsikre din hvalp fra den er 6 uger gammel. Har du en bulldog over 4 mdr. skal den være symptomfri i mindst et år hos os (eller havde haft tilsvarede dækning i andet selskab). Agria har ingen racespecifikke ryg- eller ledbegrænsninger på bulldog-racerne.

 

Øjensygdomme

Der er ikke forbehold for øjensygdomme i Agrias sygeforsikringer. Sygeforsikringen dækker derfor hvis din hund får problemer med øjnene. For at få dækning til entropion/ektropion, og cherry eye, skal du dog have sygeforsikret hunden før den fylder 4 mdr. Vi anbefaler derfor, at man sygeforsikrer sine hvalpe så tidligt som muligt. Du kan sygeforsikre din hvalp fra den er 6 uger gammel. Agria har ingen racespecifikke øjenbegrænsninger på bulldog-racerne.

 

Forebyggende undersøgelser som f.eks. hofte/albue fotografering er ikke dækket, lige som vacciner og forebyggende helbredsundersøgelser heller ikke er det.

 

Priseksempler på forsikring til din bulldog:

 

Prisen afhænger af hvor god en dækning du ønsker. Her et par eksempler:

 

  • Agria Altid Sygeforsikring (kun for bulldoghvalpe forsikrede før 4 mdr.)
  • Lovpligtig ansvarsforsikring
  • Sygeforsikring med 25.000 kroner i årlig dækning.
  • Fast selvrisiko på 1.027 kroner pr. selvrisikoperiode på 135 dage.
  • Variabel selvrisiko på 20% (vi dækker 80%).

Pris pr. måned 180 kr. (fransk bulldog) eller 285 kr. (engelsk bulldog).

Der er fratrukket 10% rabat for medlemmer af Bulldog-Klubben. Ønsker du kun 10% i variabel selvrisiko koster samme dækning hhv. 204 kr. eller 325 kr. pr. måned.

 

  • Agria Sygeforsikring (kan tegnes til alle bulldogger uanset race og alder)
  • Lovpligtig ansvarsforsikring
  • Sygeforsikring med 22.815 kroner i årlig dækning.
  • Fast selvrisiko på 1.027 kroner pr. selvrisikoperiode på 125 dage.
  • Variabel selvrisiko på 20% (vi dækker 80%).

Pris pr. måned 208 kr. (fransk bulldog) eller 315 kr. (engelsk bulldog).

Der er fratrukket 10% rabat for medlemmer af Bulldog-Klubben. Ønsker du kun 10% i variabel selvrisiko koster samme dækning hhv. 232 kr. eller 355 kr. pr. måned.

 

Skræddersyede løsninger

Du vælger selv, hvor god en dækning du ønsker alt efter alder, om din hund skal bruges til udstilling, avl eller være familiehund. Ovenstående er priseksempler, men der er andre kombinationsmuligheder. Du kan også vælge en årlig dækning på 45.000 kr. (til hvalpe under 4 mdr.) eller 39.926 kroner til voksne hunde. Du kan også vælge mellem en fast selvrisiko på 706 eller 2.167 kroner. En højere selvrisiko, giver en billigere forsikringspræmie. Sammen finder vi en løsning på en forsikring, der dækker dine ønsker og passer til din hund.

 

Hvis hunden er forsikret i et andet forsikringsselskab

Har din hund været sygeforsikret i et andet selskab fra den var helt lille (før 4 mdr.), og ønsker du at flytte forsikringen over til Agria? Hvis den ikke har været syg eller skadet tidligere, vil den kunne få en Agria Altid Sygeforsikring. Har den haft sygdomme eller skader kan det være at der kommer forbehold på forsikringen. Har hunden ikke været sygeforsikret fra før 4 måneder, kan vi tilbyde en Agria Sygeforsikring.

 

Agria er opdrætternes forsikringsselskab:

Avlsforsikringer & Skjulte fejl

Som eneste selskab i Danmark tilbyder vi specialdækninger udviklet til at støtte op om fornuftig avl. Med vores avlsforsikringer har du mulighed for at få dækning til:

Tabt avlsevne og fertilitetsudredning.
Et ekstra kejsersnit*.
Dyrlægebehandling af hvalpe fra de bliver født, til de flytter hjemmefra (maks 16 uger).
Skjulte fejl på de hvalpe du sælger eller beholder (oftest medfødte defekter med symptomdebut efter hvalpen er fyldt 8 uger).

 

* Kejsersnit erstattes hvis tæven beviseligt har født et eller flere kuld tidligere, og samtlige tidligere kuld er født uden kejsersnit. Fødselskomplikationer er dog omfattet af forsikringen.

 

Du kan tegne forsikring på www.agria.dk eller ringe på tlf. 70101065.

 

Ønsker du at få et tilbud Har du brug for hjælp i weekenden eller om aftenen? Agria´s forsikringsrådgivere kan gennemgå dækningerne, lave et uforpligtende tilbud eller tegne forsikringen. Find kontaktoplysninger på www.agria.dk/kontakt-os/forsikringsradgivere

 

<